MÅLSÆTNING:

A) At skabe ny og anvendelsesorienteret viden til fordel for sundhedsvæsenet som helhed, herunder kommunerne som en stadig mere integreret enhed heraf ifølge med kommunalreformen.

B) At bevise at kommunerne med nuværende systemer kan skabe væsentlig ny økonomisk viden og forbedringer ved tværfagligt arbejde. Kommunerne har løst sat 90 % af den nødvendige viden til at skabe sundhedsøkonomisk optimering. Kun den analytiske andel mangler.

Analyserne bidrager med følgende ’ny viden’ og ’nye metodiske indgange’, summeret i hovedpunkter:

   -  Cost-of-illness analyse af landets største og formentlig mest ressourcetunge livsstilssygdomme integreret

      i én analyse. (1)

   -  Analyse af de økonomiske konsekvenser af flere samtidige sygdomme, herunder synergieffekter i 

      forebyggelse, behandling og genoptræning/pleje mellem diagnoserne. (2)

   -  Bottom-up sektor analyse af sygdomsrelateret ressourceforbrug, herunder detaljeret analyse i

      primærsektoren.

   -  Identifikation og analyse af sygdommenes udgiftscentre (sektorer) og deres økonomiske omfang (3)

   -  Køns og aldersspecifikke data for diabetes- og hjertekarpatienters ressourceforbrug 

   -  Fordelingsanalyse af ressourceforbrug for respektive tre livsstilssygdomme, mellem Kommune, Region og

      Stat.

   -  Identifikation af sygdomsrelaterede udgifterne i form af medfinansiering (til kommunen fakturerede  

      omkostninger og ’andre udgifter’ (ikke-fakturerede omkostninger). 

   -  Empirisk belysning af moral hazard problemer / eksternaliteter i den kommunale medfinansiering

   -  Integreret procedureudvikling for sygdomsspecifikke forbrugsopgørelser (COI) vha. eksisterende 

      registerdata i offentligt regi. 

   -  Anbefalinger til centraladministration, sundhedssektorens centrale styrelser og interesseorganisationer

      til  tiltag der kan sikre en bedre incitamentsstruktur bag forebyggende aktiviteter